Adoptér 1
herreløs kat
ADOPTÈR 1 KAT I DAG
Alle katte er Kastrerede/steriliserede, vaccinerede og øremærkede og chippet
VOKSNE KATTE KOSTER KUN 1150 KR
killinger op til 6 mdr – 1350 kr
Kom og mød vores katte alle hverdage 11-17 og 11-14 i weekenden
Ankomst senest kl 16 i hverdage og kl 13 i weekenden – vi beregner ca 1 time til at møde vores katte
Adoptions vejleding
Adopter 1 kat
Før du vælger at adoptere en kat, er der nogle ting, du bør overveje.
En kat kan blive op til 20 år. Du skal være klar til at forpligte dig i så mange år, når du vælger din nye bedste ven.
Det koster at have en kat. Kvalitetsfoder og dyrlægeregninger koster, så du skal være sikker på, at du har råd til at tage dig ordentligt af din nye ven.
Hvis du af en eller anden årsag ikke længere kan have katten længere, er det dit ansvar at sørge for at katten enten får et nyt, godt hjem, eller at den bliver aflivet.
Killing, ung kat, voksen kat eller senior kat.
Hvis du er i tvivl om hvorvidt du har tiden til at have kat i mange år, eller hvis du ikke er klar til en killings tempo, er det bedst at lede efter en voksen kat.
En voksen kat kan være mere rolig og afbalanceret end en killing, der har masser af krudt, hvor du skal aktivere og lege meget med den for at den ikke bliver understimuleret og kan udvikle adfærdsmæssige problemer.
En ung kat har også meget krudt, og som en rigtig teenager, er det her der skal sættes ind med den positive træning, som vil gavne jer begge i al fremtid.
Den voksne kat er lidt mere laid back og rolig. De sover mere og vil egentlig gerne bare hygge sig og aktiveres en gang om dagen 3 gange af 5 -10 minutters intervaller. Der er selvfølgelig forskel fra kat til kat på hvor meget aktivering de har brug for. Nogle katte har så stort et jagtinstinkt, at de har brug for aktivering, selvom de løber frit udenfor.
Senior katten kan være en sofahænger der bare ønsker hygge, men de kan også være aktive og jage og kræve aktivering.
Internatskatte.
Vores katte er primært herreløse katte, som er fundet som hittekatte, tilløbere eller katte som er indleveret af private og som mangler et nyt hjem.
Når katten kommer ind her hos os på internatet i Hobro vil den få sit eget bur, mad, vand og den nødvendige pleje. Derudover vil den få massage, Sara Reiki healing og T-touch efter behov, så den kan være så meget i balance som muligt, når den skal videre ud i et godt nyt hjem.
Adoption af internatskatte.
For at sikre det bedst mulige match mellem dig og din nye kat stiller vi dig en masse spørgsmål omkring din dagligdag, familiens sammensætning og levevis.
Du skal medbringe en forsvarlig lukket transportkasse når du skal have din kat med hjem herfra. Dette er for at sikre at din kat ikke løber væk eller forvilder sig ud i bilen under transporten.
Vi laver en kontrakt, hvor du får din nye kat overdraget og så er du klar til at få din ny ven med hjem. Du kan læse vores pasningsvejledning – om hvordan du kan passe din kat i de første uger.